Opdatering om immigration til New Zealand

Regeringen i New Zealand offentliggjorde i går, at der vil blive indført ændringer af landets Residence Programme [Opholdstilladelsesprogram]. Disse ændringer vil påvirke kategorierne Skilled Migrant og Parent [Uddannet Immigrant og Forældre].

Skilled Migrant-kategorien

Denne kategori inden for New Zealands Opholdstilladelsesprogram er pointbaseret. Regeringen har øget det antal point, du skal opnå, fra 140 til 160.

Det engelske sprogkrav

For at en ansøger kan få permanent opholdstilladelse i New Zealand iht. Skilled Migrant-kategorien skal vedkommende kunne dokumentere, at han/hun opfylder det engelske sprogkrav. Det kan man dokumentere ved at have en overordnet score på 6,5 i den Internationale Engelske Sprogtest (IELTS). Man kan også dokumentere, at man opfylder sprogkravene, gennem et af følgende alternativer. Alternativerne er dog ændret til følgende fra og med i dag:

•Statsborgerskab i Canada, Irland, Storbritannien eller USA, forudsat at ansøgeren har tilbragt mindst fem år i arbejde eller under uddannelse i et eller flere af disse lande eller i Australien eller New Zealand

•En anerkendt kvalifikation, som er sammenlignelig med en bachelorgrad på niveau 7 i New Zealand, og som enten er erhvervet i Australien, Canada, New Zealand, Irland, Storbritannien eller USA som et resultat af studier i mindst to år i et eller flere af disse lande

•En anerkendt kvalifikation, som er sammenlignelig med en eksamen i New Zealand på niveau 8 eller derover, og som er erhvervet i Australien, Canada, New Zealand, Irland, Storbritannien eller USA som et resultat af studier i mindst ét år i et eller flere af disse lande

Der vil dog snart komme flere engelske sprogtests

Hvis du ikke kan benytte dig af et af alternativerne, vil der fra og med 21. november 2016 komme flere måder, hvorpå du kan dokumentere, at du opfylder de engelske sprogkrav. De yderligere tests vil være:

•Test of English as a foreign Language internet Based test (TOEFL iBT) [Internetbaseret engelsk sprogtest]

•Occupational English Test (OET) [Engelsk sprogtest]

•Cambridge English: First (FCE) og FCE for Schools

•Pearson Test of English: Academic (PTE: Academic)

Forældrekategorien er midlertidigt lukket

Indtil videre tager Immigration New Zealand ikke ansøgere i betragtning iht. denne kategori. Det skyldes, at grænsen for antallet af ansøgere iht. Forældrekategorien er blevet reduceret. Der er allerede tilstrækkeligt med eksisterende ansøgere. Immigration New Zealand anfører, at de forudsiger, at Forældrekategorien vil være lukket til og med udgangen af 2017/18.